Kontakt

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du vil vide mere, eller har en forespørgsel. Jeg tager som udgangspunkt ikke imod bryllupsopgaver, andre festlige begivenheder eller portrætter

Hvem er jeg?

Vi stod ved kanten helt ud til en af de dybe skrænter ved Grand Canyon.

På den anden side af det store hul, (som Grand Canyon nu engang er) kunne vi, i horisonten, ane en lang række af bål. 

En guide fortalte os, at det var bål fra indianere vi kunne se. Altså rigtige indianere, som lever uden moderne teknologi. De bor i områder hvor turister ikke kan komme til.

Jeg kan stadig huske følelsen af hvor utroligt jeg tænkte det var. Tænk at der stadig fandtes indianerstammer i områder uberørt af moderne teknologi.

Jeg var solgt.

 

Og pludselig som vi stod der blev det meget vigtigt for mig at gemme det minde før solen gik ned. Bålenes silhouette i solnedgangen.

Jeg så på min far, som stod og fotograferede solnedgangen. Det gik op for mig at jeg jo kunne tage indianernes bål med mig hjem. Mindet kunne jeg gemme via billederne. Jeg tog kameraet fra min far (fræk som jeg var (er), en rigtig teenager på dengang 13 år) og begyndte at fotografere løs. 

 

Billederne blev godt nok aldrig til noget særligt, men det gjorde mindet. Og fra den dag forstod jeg pludselig hvad fotografering og billeder kunne. og kun fantasien kan sætte grænsen.

 

Det tog sidenhen fart og blev hurtigt til en fritidsbeskæftigelse. 

I seks år cyklede jeg København tynd for koncerter og fotograferede for diverse trykte og digitale medier. Her skulle de fotograferede minder gå ultrastærkt. Til koncerter får du ofte kun de første tre sange til at fotografere i og så skal du, som fotograf, forlade stedet. Så jeg lærte at tænke og handle hurtigt med mit kamera. Koncerterne var på mange måder lidt som at leve i en tegneserie-verden hvor alt kan lade sig gøre. Det vigtige var at få historien fortalt i billeder og bringe den inden næste morgen til redaktionen. 

Det blev en stor fordel, da jeg begyndte at tage imod opgaver som bryllupsfotograf. Et af de mest nervepirrende og angstprovokerende øjeblikke er det sekund bruden går ind i kirken og parret går ud af kirken. Det sker kun den ene gang. i de få sekunder. Det kan aldrig genskabes med de ægte følelser. Så det er vigtigt at være klar til at tage billeder der står skarpt, hurtigt og vigtigst fortæller den gode historie med alle de følelser der hører med.

Men billeder skal ikke bare være et resultat af hurtige skud. Fotografering er for mig en måde at udtrykke mig som menneske. Visuelt og kreativt.